Hans Denck | |
---|---|
Født | 1495 ![]() Habach, Bayern, Tyskland ![]() |
Død | 27. november 1527 ![]() Basel, Schweiz ![]() |
Dødsårsag | Pest ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog, bibeloversætter, oversætter ![]() |
Deltog i | Augsburger Märtyrersynode ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hans Denck (født ca. 1495, død 1527) var en tysk protestantisk teolog og en ledende skikkelse af døberbevægelsen under Reformationen.
Denck blev født omkring 1495 i byen Habach i Bayern. Efter at have fået en klassisk uddannelse blev han rektor ved Skt. Sebaldus-kirkens skole i Nürnberg i 1523. Han blev indblandet i retssagen mod kunstnerbrødrene Sebald og Barthel Beham, der blev udvist af byen i 1524 på foranledning af den lutheranske teolog Andreas Osiander.
I 1525 tog han til Augsburg, og derfra flygtede han til Strasbourg i 1526, hvor han boede hos Ludwig Hätzer, en ligesindet anabaptist. Herfra blev han også udvist og efter langs tids omvandren i Sydtyskland, fandt han et fristed hos teologen Johannes Oekolampad i Basel. Efter at have deltaget i Martyrernes Synode i Augsburg vendte han tilbage til Basel, hvor han døde af byldepest i 1527. I sine skrifter rettede han voldsomme angreb mod reformatorerne; sammen med Hätzer oversatte han Profeterne til tysk.